38-årige Mocktar sidder her sammen med sin familie. Mocktar mistede sit ben i Yemens borgerkrig, da han trådte på en landmine i sin hjemby. Han blev herefter indlagt på vores hospital i Aden, Yemen. Efter behandlingen gav vi ham en benprotese, og han har nu igen fået mod på livet. Nu kommer han en gang om ugen på hospitalet i Yemen for at dele sine erfaringer med andre patienter, som har mistet deres lemmer, for at hjælpe dem med at komme igennem den svære tid. @Malak Shaher/Læger uden Grænser Vil du være med til at gøre en forskel? Så donere gerne via mobilepay 87114. Alle donationer går til Læger uden Grænsers arbejde i Yemen. Læger uden Grænser vil gennem disse donationer afdække medicinske behov og nødhjælp hos yemenitterne.💙 Læs nærmere omkring vores MobilePay-kampagne her: https://www.facebook.com/events/462208367867604/ #GørEnForskel

Vanen tro afholdt vi samarbejde med de uafhængige frivillige og Dansk Flygtningehjælp den årlige velgørenhedsmiddag, hvor pengene i denne omgang skulle rettes til det glemte folk i Yemen. Projektet gik i denne omgang ud på endnu engang at rette fokus og skabe opmærksomhed omkring en befolkningsgruppe som i den gængse mediedækning var blevet overskygget.

Støttemiddagen bød igen på Photo Booths, auktioner, konkurrencer, musikalsk underholdning og naturligvis middag, som de hundredevis af fremmødte kunne samles omkring. Udover overskuddet fra dagen og billetsalget, kørte vi en Mobile Pay-kampagne som skulle generere de sidste penge til projektet. Frivillige donationer fra private og virksomheder blev både støttet via Mobile Pay og til donation til auktion.

Der blev indsamlet ca. kr. 446.000,-