Om Os

TakeMyHand er en uafhængig velgørenhedsforening, som består af en gruppe unge ildsjæle med forskellige baggrunde. Vores formål er at yde nødhjælp både globalt og nationalt når katastrofer og konflikter rammer. Vores historie går tilbage til oktober 2011, hvor et jordskælv ramte Van i Tyrkiet og resulterede i ca. 1000 dødsfald. Denne skrækkelige episode blev skyld i at TakeMyHand blev oprettet en måned senere. Ideen bag TakeMyHand var at samle en gruppe af unge ildsjæle, som havde tilfælles at ville hjælpe andre mennesker. Vi havde en fælles vision om at almindelige mennesker også kunne gøre en forskel, ved bl.a. at udnytte vores ressourcer og netværk. Vores første projekt havde til formål at indsamle penge til folket i Van. Efter en måneds hårdt arbejde formåede vi at indsamle hele 101.000 kroner via velgørenhedsmiddag samt online indsamling. Dette forbløffende resultat motiverede os til at fortsætte og kæmpe videre. TakeMyHand har eksisteret i snart seks år og i denne periode har vi formået at indsamle flere millioner danske kroner. Dette fantastiske beløb formåede vi at samle ind via forskellige velgørenhedsprojekter, bl.a. i form af velgørenhedsmiddage og streetsoccer-turneringer. Disse resultater har bekræftet vores vision om at vi sammen kan gøre en forskel, og dette er med til at motivere os til at blive ved og kæmpe videre. Vi tror på at hvis bare vi rækker hånden ud, så vil vi kunne hjælpe hinanden.